Efterkrigstiden og vores egen tid
Efterkrigstiden var præget af rationering og knaphed på stoffer. Derfor kom den franske modeskaber Christian Diors New Look i 1947 som en total overraskelse. Den var et bevidst forsøg på at ændre kvindesilhuetten fra krigstidens bredskuldrede tubeform til fokus på både talje og bryst. Kjolelængden blev halvlang, og skoen fik stilethæl. Kvinderne greb denne feminine mode med begejstring. Den gav dem efter verdenskrigens varemangel muligheden for at klæde sig i luksus, nu skulle der ikke længere skeles til stofforbruget.
Teenagerne blev med den stigende materielle velstand i 1950’erne og 1960’erne et meget købedygtigt publikum. Modeskaberne og fabrikanterne fandt derfor hurtigt ud af at målrette en del af deres produktion mod denne gruppe. Dette betød, at kjolen i begyndelsen af 1960’erne blev mere kropsnær og gradvis kortere, indtil den i slutningen af 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne var blevet helt lårkort. Teenagemoden var blevet den førende, nu dikterede den for første gang voksenmoden.
Herremoden var i 1950’erne blevet mere uformel med bukser, striktrøje, tweedjakke og en skjorte uden noget i halsen. I 1960’erne blev mændenes tøj ligesom kvindens mere stramt og kropsnært og dermed mere ungdommeligt. Det var også i 1960’erne, at cowboybukserne fik deres helt store gennembrud og efterhånden dannede en unisexmode for begge køn.
I 1970’erne begyndte moden at gå i alle retninger, og det betød, at man kunne lave sin egen stil. Det folkloristiske, det nostalgiske, det politiske, det romantiske og det etniske var alle retninger, som var moderne. Man kunne gå i hvad som helst hvor som helst.
New Look
Spadseredragt fra 1950 i flødefarvet uld. Dragten har tilhørt Turid Veierskov Jørgensen, der blev født i Randers i 1922. Turid Jørgensen arbejdede i årene 1942-1953 som skuespiller på blandt andet Aarhus Teater og Andelsteatret, det nuværende Det Danske Teater i København. Det var til et arrangement på Andelsteatret i 1950, at hun købte spadseredragten i hovedstaden.
Spadseredragten er i den elegante New Look-stil med lang, stram nederdel og en figursyet jakke med runde skuldre og en smal talje. Til dragten har Turid Veierskov Jørgensen båret hat, handsker, højhælede sko og håndtaske.
Spadseredragten består af to dele: En jakke og en nederdel. Jakken, der er figursyet med raglanskæring, har sjalskrave, skøder, vatskuldre og ærmer med opslag. Den lukkes fortil med tre betrukne knapper. Bagpå skødet er der seks knapper til pynt. Nederdelen lukkes midt bag med tryklåse og hægter.
Til bal på Randers Kaserne
Selskabskjole fra 1953 i vissengrønt organza og mørkgyldent taft. Kjolen har tilhørt den randrusianske kjolesyerske Petra Jensen (1912-1977), der var gift med journalist Holger Jensen. Kjolen blev købt hos Knud Harders Efterfølger i Kirkegade i Randers til et bal på Randers Kaserne.
Selskabskjolen er i Christian Diors New Look-stil med halvlang nederdel og smal talje. Korsettet fik med denne nye mode en kort opblomstring, men ellers blev de kvindelige former understreget af brystholderen og hofteholderen, der var det mest brugte undertøj.
Selskabskjolen er syet af stof i to lag. Det øverste lag stof er i transparent organza, mens det nederste er i lærredsvævet taft. På kjolen er syet store dråbeformede pailletter. Skulderstropperne er sat på i begyndelsen af 1960’erne, da Petra Jensen var blevet ældre og ikke ønskede at bære så bar en kjole. Som tilbehør er der et løst sjal i matchende organza, der afsluttes med et ærme i den ene ende.
Ungdomsmode
Kjole fra 1961 i mørkeblåt bomuldsfløjl. Kjolen har tilhørt Bente Houby Søndergaard, der er født i 1941 i Virum på Sjælland. Efter endt uddannelse kom hun i 1973 til Randers, hvor hun blev adjunkt i historie på Randers Statsskole.
Ungdomskulturen vandt hastigt frem i 1950’erne og 1960’erne understøttet af film, musik og mode. Nye idoler kom til som James Dean, The Beatles, Audrey Hepburn og Brigitte Bardot. Især den mutte og barmfagre Brigitte Bardot blev et stilikon for ungdomsmoden. Hun var på en gang erotisk og uskyldig. Kjolen i bomuldsfløjl ligger tæt op af Brigitte Bardots stil fra slutningen af 1950’erne.
Kjolen er i blåt bomuldsfløjl uden ærmer og med bådudskæring i halsen. Skørtet er syet til overdelen med dybe læg lagt mod midten. Foran på kjolen i taljesømmen er påsyet en sløjfe i kjolens stof. Kjolen har et skørt af kraftig vlieseline, som stiver skørtet af og får det til at strutte. Man brugte også sukkervand og kartoffelmel til at stive sit underskørt i. Kjolen lukkes med en lynlås i højre side.
Arbejdstøj
Kedeldragt fra 1960’erne i blå denim. Kedeldragten har tilhørt Marius Anthon Hansen, der er født i 1917 ved Hørning. Fra Marius Hansen var 11 år, havde han forskellige pladser på landet. Landbrugsarbejdet interesserede ham dog ikke, og i 1935 fik han læreplads på Buchtrups Maskinfabrik i Randers. Efter endt læretid i 1939 fortsatte Marius Hansen som svend på maskinfabrikken. Senere fik Marius Hansen arbejde som automekaniker i Randers, hvor kedeldragten dagligt blev brugt.
Kedeldragten er en løs heldragt, som bruges over almindeligt tøj, som beskyttelse mod snavs. Navnet kommer oprindeligt af, at kedeldragten blev brugt af de mænd, der passede de kulfyrede kedler. Her var det vigtigt, at kedelpasseren kunne krybe ind i den snavsede kedel uden at skille midt på livet eller sidde fast i kedlen med linningen. Senere blev kedeldragten arbejdsdragt for blandt andet maskinarbejdere og uniform for soldater.
Marius Hansens kedeldragt, der er af mærket F.E. Engel, er i blå denim, det vil sige kippervævet bomuld. Kedeldragten har hvide syninger og messingknapper. Dragten er meget slidt med huller og lapninger. Den er købt hos Engelsk Beklædningsmagasin i Randers.
Yndlingskjolen
Sommerkjole fra 1969 i mønstret bomuldssatin. Kjolen er syet af dameskrædder Henny Nielsen, der blev udlært i 1963 hos Fru Munch i Randers. Efter endt uddannelse arbejdede Henny Nielsen blandt andet på Aarhus Teater, inden hun fik egen kjolesalon i Brødregade 13 i Randers. Henny Nielsen blev i 1973 gift med regnskabschef Ole Sørensen. Parret fik tre døtre. Kjolen er syet til en sommerfest hos hendes kommende mands firma i 1969. Det var Henny Nielsens yndlingskjole.
I de brølende tressere, hvor ungdomsmoden var i centrum, måtte tøjet gerne være i stærke farver som pink, orange og turkis og trykt i grafiske mønstre. Farverne skulle mikses så muntert som muligt, så de ikke som tidligere matchede. Tøjet skulle ikke alene være ungdommeligt men også sjovt og chokerende.
Den lange sommerkjole er storblomstret i farverne sort, orange og grøn. Kjolen har empiresnit og halterneck, og nederst er nederdelen kantet med en bred påsyet flæse. Kjolen, der har bar ryg, lukkes med lynlås bag på. Kjolen har sort taftfor. Til kjolen anvendtes et hæklet sjal.
Lårkort
Kjole fra 1970-1971 i rødt lærredsvævet uld og akryl. Kjolen har tilhørt Bente Houby Søndergaard, der er født i 1941 i Virum på Sjælland. Efter endt uddannelse kom hun i 1973 til Randers, hvor hun blev adjunkt i historie på Randers Statsskole.
Den lårkorte kjole blev meget populær i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. En af årsagerne hertil var opfindelsen af strømpebukserne. De gjorde det muligt, at nederdelen kunne blive ved med at blive kortere og kortere. Hofteholderen og de løse strømper havde tidligere sat deres begrænsning på, hvor kort kjolen kunne blive.
Kjolen, der er af rødt lærredsvævet uld og akryl, er figursyet og lårkort. Kjolen har korte ærmer og høj hals. Den har spidst bærestykke, gålæg og påsyede snydelommer fortil. Ærmer, bærestykke og lommer er dekorerede med kraftige pyntestikninger. De to snydelommer har hver en rød plastikknap. Kjolen lukkes bagtil med en lang lynlås og to hægter i kraven. Den er helforet med rødt taftvævet nylon.
Hippietøj
Rulamsjakke fra 1976 i fåreskind. Jakken og tørklædet har tilhørt Marianne Reher-Langberg fra Vorup ved Randers. Som mange andre unge i 1970’erne tilbragte hun inden studiestart nogle måneder i Kibbutz i Israel. Her købte hun frakken og partisantørklædet. Efter Marianne Reher-Langberg vendte tilbage til Danmark, flyttede hun i kollektiv.
De unge begyndte i 1960’erne at reagere mod den stigende velstand og det voksende forbrug ved at opfinde antimoden. Genbrug, laser og lapper blev for mange unge symbolet på nye værdier og en ny livsstil. De unge ønskede sig ”tilbage til naturen” og identificerede sig med undertrykte og ”oprindelige” folkeslag som indianere eller palæstinensere. Det betød, at man kopierede deres tøjstil og begyndte at gå med pandebånd, peruvianske strikhuer, partisantørklæder og fåreskindspelse.
Rulamsjakken, der er i sort og hvid rulam, lukkes foran med knapper og trenser af skind. Jakken har firkantede påsatte lommer foran,. Pelsen vender udad på ærmerne, i halsen og kanten forneden. Jakken er syet af flere store og små stykker skind. Det røde og hvide partisantørklæde er i bomuld.
Omsyet portier
Vinterfrakke fra 1980 i mellemblå og flaskegrøn bomuldsvelour. Frakken har tilhørt Lene Paaske, mens hun var under uddannelse som gartner. Lene Paaske, der var født i 1959, boede i kollektiv i perioden 1980-1999 i Engerslev på Djursland. Lene Paaske anvendte kun frakken til fint brug.
Vinterfrakken købte Lene Paaske i butikken “Nordstjernen”, der havde til huse i Rosengade 23 i Århus. Prisen var omkring 350 kr. Hun havde længe ønsket at købe frakken, men havde fundet den for dyr. Stoffet er fra portierer, der blev kasseret i Holland og Belgien og i stedet solgt til blandt andet Danmark, hvor man omsyede dem til tøj.
Vinterfrakken er i kimonofacon og lukkes i højre side med to bændler og to hægter. På overdelen er der foran en dråbeformet applikation og bagpå en cirkelformet. Applikationerne er af blomstret brokadestof. Omkring livet og på ærmerne er der påsyet en metalbort.